Her på årets sidste dag, sidder jeg og tænker at det har sgu egentlig været et godt år. Der er ikke sket alverden. Jeg har arbejdet, været på ferie og geocachet en hel masse.
Jeg er ikke så meget til nytårsfortsætter, men sidste nytår satte jeg mig et nytårsmål for geocaching. Jeg ville gerne have at max halvdelen af de cacher jeg har fundet ved udgangen af dette år skulle være traditionelle cacher (dem hvor man bare finder boksen på koordinaterne). Så jeg har brugt meget tid i år på at løse mysterier og finde multier, hvor der var lidt mere udfordring og variation i cacherne. Og det har været rigtig dejligt. Nu hvor året går på held, kører jeg lidt statistik i GSAK og kan se at mit mål er nået. Jeg slutter året med 918 fundne cacher, hvoraf kun 49,7 % er traditionelle.
Næste år vil jeg bare fortsætte med at finde en masse mysteries, og runde de 1000 fundne cacher. (Det skulle ikke være så svært) Og så vil jeg gerne finde nogle flere med terræn eller sværhedsgrad på over 3.
|
|
Tags: cache milestones, geocaching, nytår
Altid skægt med den slags statistikker. Næste gang vil vi have lagekage-diagrammer med fordelingen er typer. sværhedsgrad, og evt. et DK-kort der er farvekodet efter hvor mange procent, du har fundet for det enkelte område.
Janus
Vil du have alskens statistik, så se på min profil: http://www.geocaching.com/profile/
Jeg har lavet pindediagrammer fremfor lagkager, da jeg synes de viser et bedre billede.
Det kræver vist du er logget ind på geocaching.com for at se det, men når du nu er derinde kan du jo også lige huske at logge julens cachefund: http://www.geocaching.com/seek/cache_details.aspx?wp=GC1AB8N