Posts Tagged ‘cache milestones’

Nytår

Wednesday, December 31st, 2008

Her på årets sidste dag, sidder jeg og tænker at det har sgu egentlig været et godt år. Der er ikke sket alverden. Jeg har arbejdet, været på ferie og geocachet en hel masse.

Jeg er ikke så meget til nytårsfortsætter, men sidste nytår satte jeg mig et nytårsmål for geocaching. Jeg ville gerne have at max halvdelen af de cacher jeg har fundet ved udgangen af dette år skulle være traditionelle cacher (dem hvor man bare finder boksen på koordinaterne). Så jeg har brugt meget tid i år på at løse mysterier og finde multier, hvor der var lidt mere udfordring og variation i cacherne. Og det har været rigtig dejligt. Nu hvor året går på held, kører jeg lidt statistik i GSAK og kan se at mit mål er nået. Jeg slutter året med 918 fundne cacher, hvoraf kun 49,7 % er traditionelle. :D

Næste år vil jeg bare fortsætte med at finde en masse mysteries, og runde de 1000 fundne cacher. (Det skulle ikke være så svært) Og så vil jeg gerne finde nogle flere med terræn eller sværhedsgrad på over 3.

Finds by Type

  Number Percent  
Traditional 457 49,7 % 457
Mystery 322 35,0 % 322
Multi 104 11,3 % 104
Event 19 2,06 % 19
Virtual 11 1,19 % 11
Earth 2 0,21 % 2
Letterbox 1 0,10 % 1
CITO 1 0,10 % 1
Webcam 1 0,10 % 1

Nummer 900

Sunday, December 14th, 2008

Mikes far havde købt en ny gravsten til familiegravstedet på Amager, og Mike havde lovet at hjælpe med at hente stenen, køre den til kirkegården og lægge den på graven i dag.
Jeg tog med for så kunne vi geocache lidt på Amager bagefter.
Det gik fint med at hente stenen og køre den til kirkegården, men vi havde regnet med at kunne køre ind på kirkegården, og det kunne man så bare ikke om søndagen. Så måtte vi lægge den tunge sten i en plastickasse, binde en snor i og trække den hele vejen ind på sin plads. Det larmede frygteligt og jeg måtte gå bagved og sparke gruset på plads. Men det lykkedes, og så var vi klar til at tage ud og finde min cache nummer 900! :D

Fandt den Planken ud på Sundbyvester Plads (GC17MT5) - #900
Mystery Cache

Sød lille, nem, mystery, som jeg havde valgt som min 900′ede cache, da jeg elsker sørøvere. Det var bidende koldt og helt mørkt, så vi havde legepladsen for os selv. Avatarius havde trådt i en hundelort på kirkegården før vi tog her hen for at geocache, så han brugte det meste af tiden på at bande og svovle som en pirat mens han forsøgte at tørre lorten af i gruset. Det så ud som om han gik med træben. :) Fandt skatten kl. 18.20. Jeg lagde mit Annarella pathtag, men tog intet i bytte.

Fandt den Prøv lykken på den grønne sti (GC14P5Z) - #901
Mystery Cache

Cachen nemt fundet sammen med Avatarius kl. 18.40, og vi vovedes os ind i det grønne på jagt efter skiltet. På vejen blev vi angrebet af en flok egern, som tilsyneladende har indtaget området. De skød med nødder og havde spændt snor ud, som vi var ved at falde over, og Avatarius fik en mavepuster af et ualmindelig veltrænet egern.

Min fortolkning af skiltet

Fandt den Pigen i parken (GC14P5V) - #902
Mystery Cache

Nemt fundet kl. 18.50 sammen med Avatarius, selvom der var mørkt i parken. Billedet af pigen i parken har jeg haft liggende i min taske i månedsvis, man ved jo aldrig hvornår man lige kommer forbi. Det blev så i dag.

Fandt den Musiktorvet - Project report (GC1GCMZ) - #903
Mystery Cache

Fundet på en råkold aften sammen med Avatarius. Jeg havde de gamle koordinater i gps’en og prøvede et stykke tid at finde cachen der. Men fandt selvfølgelig ingenting der, og kunne ikke rigtig få hintet til at passe med noget. Så kiggede jeg heldigvis på pda’en hvor jeg havde de nye koordinater, og så fandt jeg hurtigt cachen (kl. 20.00). Speciel cachebeholder forresten.

Musiktorvet1

Musiktorvet2

Fandt den Herolds Varehus - Old time report (GC184E7) - #904
Mystery Cache

Hold da op, en masse ragelse de har i den butik. Jeg ved snart ikke hvad for en rædsel jeg skal fortælle om… Det bliver nok den store julemand med lysende skæg og skistave! Ydrk!
Cachen fandt jeg sammen med Avatarius kl. 20.10.

Udstillingsvindue

Fandt den Allehelgens lyskors - Photo report (GC1EMP0) - #905
Mystery Cache

Jeg ledte meget længe på den forkerte side af vejen. Gps’en var nemlig overbevist om at den skulle være der og der var flere steder som passede med hintet. Så fik jeg øje på noget på den rigtige side af vejen, som passede med hintet og sørme om ikke cachen var der :D
Fundet sammen med Avatarius kl. 20.30.

Problemer - Min lighter virker ikke
Problemer

Håb - en åben kiosk, hvor jeg kan købe en ny
Kiosk

Fandt den Passage - Photo report (GC1EDMZ) - #906
Mystery Cache

Nemt fundet sammen med Avatarius kl. 21.00. Der var lidt for mørkt til at tage nogle ordenlige billeder.

Den ene ende

Midten

Den anden ende

Fandt den Metrobro - Photo report (GC1G88N) - #907
Mystery Cache

Den var ikke helt nem at finde selvom den er så nem at få øje på. Vi nåede at se flere metrotog komme susende, og der var flere kondiløbere, som trodsede kulden og var ude løbe. Fundet med Avatarius kl. 21.20, nu var det sent og vi ville hjem og sove.

Graffiti

Geocachingtur til Skagen

Thursday, July 31st, 2008

Fandt den Selvfølgelig kan vi det ! (GC18C31) - #794
Avatarius og jeg er på sommerferie på Læsø. Da vi har taget alle cacher på øen, besluttede vi os for at tage en endagstur til Skagen for at finde et par cacher der. Dette var turens første cache. Vi fandt cachen kl 11.15, og der var ulideligt varmt, så det var rart at komme ind i skyggen mellem træerne.
Jeg har læst alle Harry Potter-bøgerne, så det var ingen sag at svare på spørgsmålene, og få de rigtige koordinater ud af det. Jeg har ikke styr på om jeg byttede noget, for den pda vi skrev alle vores fund og bytterier ind i, smadrede Avatarius senere på dagen.

Fandt den Tidsfordriv 1 - Pastime 1 (GC16EDR) - #795
Jeg lagde puslespillet i vinters. Det tog mig en hel weekend. Da jeg var næsten færdig sagde Avatarius at det kunne da ikke være så svært, og så downloadede han alle brikkerne og stitchede dem sammen. Blærerøv! Men vi havde det begge sjovt med at løse opgaven på hver vores måde.
Dagens anden cache på Avatarius og min Skagen ekspedition. Der var høj sol og ALT for varmt til at være ude, men nu var vi i gang, så vi kunne lige så godt kaste os ud i det. Der var pænt langt at gå, og ingen skygge overhovedet, så vi gik bare så hurtigt vi kunne, fandt, loggede, og futtede tilbage til bilen.
Jeg kan se at Pylle har sat cachestørrelsen til ukendt (måske hun har glemt hvilken størrelse hun har lagt ud?) Jeg kan afsløre at det er en micro (filmhylster).

Fandt den Woolbats (GC1557J) - #796
Ja den var jo nem nok at løse og finde.

Fandt den Greetings Mr.Retro1 (GC16PQR) - #797
Det var en svær opgave, og jeg måtte bede om et hint af Pylle. Fundet sammen med Avatarius. Det var en rigtig fed cahebeholder. Godt fundet på.

Fandt den Pirates Of The Caribbean #1 (GC17NYG) - #798
Fundet sammen med Avatarius. Uhyggelig cachebeholder. Tænk på de stakkels turister, som lister herind i krattet for at tisse og får øje på den. :)

Fandt den Pirates Of The Caribbean #2 (GC17PCJ) - #799
Fundet sammen med Avatarius. Rigtig fed cachebeholder. Den så helt almindelig ud udenpå, men indeni… hehe :D

Fandt den Pirates Of The Caribbean #3 (GC17PCN) - #800
Efter at have fundet de to andre i serien var vi meget spændte på, hvordan den her beholder så ud, men den var bare helt almindelig. Til gengæld var det et meget specielt jubilæum for mig. Det er min cache nummer 800, og min multi nummer 100! :D Fundet sammen med Avatarius.

Fandt den The Sign (GC15N67) - #801
Snedigt gemmested. Avatarius og jeg havde ikke lige det rigtige udstyr. Vi havde en lille møtrik (tingfinders signaturting), men vi havde ingen snor.
The sign
I stedet havde vi et spændebånd i bilen med en metalkrog i enden, og den virkede ganske udmærket, så vi fik hevet cachen frem. Det sværeste var at åbne den! Loggen er forresten fuld, så vi var nødt til at skrive på den anden side, hvilket ikke er så tydeligt, da logpapiret er gennemsigtigt.

Fandt den Skagen set fra oven (GC16ZH1) - #802
Avatarius fandt hurtigt stedet i google maps. Jeg fandt hurtigt waypoint 1, men slutcachen måte vi lede lidt efter, selvom vi havde fundet en cache på et lignende gemmested for nyligt. :)
Skagen set fra oven

Fandt den ikke Holger Drachmann (GC1AWA2)
Avatarius og jeg fik hurtigt udregnet koordinaterne, og udset os det sted, hvor vi troede den var gemt. Men nogen havde lige tisset præcist på gemmestedet. Der stank af pis, og der var våde plamager over det hele, så vi havde ikke specielt lyst til at lede. Vi ringede til sjanten, som bekræftede at vi ledte det rigtige sted, og gav os en grundig beskrivelse af hvor højt den sad, men der fandt vi altså ingenting der, selvom vi rodede rundt med en pind. :(

Fandt den Ak, de minder (GC12ECR) - #803
Jeg udregnede koordinaterne for længe siden, det var ikke så svært. Men den var svært at finde den. Der var masser af mugglere og gode gemmesteder, men ikke et hint at gå efter, så vi ringede først til pylle, som ikke svarede, og bagefter til sjanten, som gav os et hint, hvorefter vi nemt fandt cachen. :D

Fandt den Marie Krøyer (GC1AW97) - #804
Det var nemt at udregne koordinater og finde cachen, men pyha der var ulideligt varmt! Kan vi ikke snart få noget dejlig dansk sommer med nogle skyer?!

Fandt den Kakuro - Skagen #1 (GC1BH3J) - #805
Ja den var jo nem nok at løse, men heldigvis fik jeg sjanten til at godkende koordinaterne, for de var forkerte. Der er åbenbart flere løsninger. Der er ikke opgivet hvor stor cachen var, så vi ledte efter en lille cache, måske hængende i buskene? Vi ledte længe, og Avatarius kom til at knæle på en eller anden torn eller et galsindet insekt. Mine ben blev helt forrevne mens jeg ledte. Men endelig dukkede den op. Det er en regular, som egentlig var rimelig synlig, men alligevel godt camoufleret.

Fandt den Kakuro - Skagen #2 (GC1BH3M) - #806
Avatarius og jeg hyggede os med at løse kakuroen på vores ferie på Læsø. Han havde aldrig prøvet at løse sådan en før. Efter at have ledt efter kakuro 1, valgte jeg at tage langskaftede støvler på, for ikke at blive mere forrevet på benene. Det må have set sjovt ud imellem alle menneskerne i badetøj at jeg kom vadende i gummistøvler. Folk gloede i hvert fald, men jeg var ligeglad. :)

Fandt den KryptoX - Skagen #2 (GC1BH3F) - #807
Denne kryptoX var jo nem nok.Og cachen fandt Avatarius og jeg nemt, da den lå helt synligt fremme. Vi skubbede den lidt længere ind under buskene efter vi havde logget, men av, av - de stikker!

Fandt den GSA: within shooting range (GC16ZBM) - #808
Den var sgu svært, selv efter vi havde gennemskuet systemet. Men det lykkedes til sidst at finde rede i det fine blood splatter pattern. Jeg kunne godt have brugt noget hjælp fra Dexter (Ham fra den geniale TV-serie)

Fandt den The Tube (GC16Y7J) - #809
Vi stod lige på nulpunktet og cachen var fuldt synlig, men rendte rundt om os selv et par gange før vi fik øje på den! Doh!
The Tube
Vi fandt aldrig ud af hvad det midterste på billedet skulle forestille eller hvad vi skulle bruge det til, men vi havde rigeligt med af det første, så fik fik fat i cachen og skrevet i den våde logbog med min fantastiske spacepen.

Fandt den KryptoX - Skagen #3 (GC1BH3G) - #810
Puha, den ar svær! Efter at have slidt et helt viskelæder og papiret op, lavede jeg et regneark, hvor jeg kunne eksperimentere lidt nemmere, men så gik det også derudaf. Det tog faktisk ikke mange minutter at løse den derefter. Jeg tog en geocoin i cachen.

Fandt den Kakuro - Skagen #3 (GC1BH3P) - #811
Øj, den tog lang tid at løse. Avatarius og jeg knoklede på den i to aftener før vi fik løst nok til at hive koordinater ud af den.
-
Da vi havde fundet cachen spiste vi de sidste af vores medbragte pandekager. Vi havde også rugbrødsmadder med, men der var for varmt til at spise rigtig mad, så vi endte med at leve af pandekager og is hele dagen.
-
Da vi havde spist færdigt, lukkede Avatarius bagsmækken på bilen og råbte ups! Han havde lagt sgu pda’en i revnen hvor bagsmækken lukker, og den var helt smadret! Øvøvøv. Jeg var rimelig bitter, for der røg alle cachebeskrivelser, noter om logninger, telefonnumre, kalender og andre vigtige oplysninger.
-
Men Avatarius gik og fnes: “Jeg har lige smadret en windows mobile pda”. Hvis det havde været en palm pilot havde han også været ked af det. :( Herefter blev han sat til at skrive info om alle fund på bagsiden af en bon.

Fandt den KryptoX - Skagen #1 (GC1BH3D) - #812
Denne her KryptoX var ikke så svær. Jeg gik stadig og surmulede lidt over den smadrede pda, men vi fandt hurtigt cachen.

Fandt den Voelta a Skagen - Bonus (GC164NG) - #813
Da vi ikke er så store fans af traditionelle, havde vi ikke fundet nogen af de andre cacher i vuelta a Skagen-serien. Men til Pubcrawl eventet i København snakkede Avatarius og jeg med Sjanten om mysteries, og han hev opgaven frem og viste os den. Han blev vist lidt imponeret over at vi løste den på stedet, og vi fik lov til at finde og logge den uden at finde de andre i serien. :) Men vi er åbenbart bedre til at løse mysteries end vi er til at finde cacher, for vi måtte ringe til pylle efter et hint, før vi fandt den.

Fandt den Tidsfordriv 2 - Pastime 2 (GC16EDT) - #814
Hyggelig lille opgave, som jeg løste for længe siden. Cachen er gemt på et rigtig flot sted, men det var rimelig svært at komme dertil. Vi kredsede omkring før vi endelig kunne komme helt hen til den. Men som altid, er det nemt nok at finde en smart sti derfra og ud til bilen. :)

Fandt den MotherCache - Logscroll (GC15Y1F) - #815
Fundet sammen med Avatarius. Ja nu bliver vi nødt til at lave en cache hver for at få lov til at logge fundet. Lidt ærgerligt at det skal være en traditionel, men jeg må finde på et eller andet.

Fandt den Back To The Future (GC19KGN) - #816
Vi proppede SD-kortet i kameraet og tog et billede af en håndskreven note og af os selv. :) Det var sjovt at se de andre billeder på kortene.

Fandt den Skagen Hybrid (GC1BH69) - #817
Den var sgu svær at finde! Jeg tror vi ledte i et kvarter før den dukkede op. Jeg stemplede med mit hjemmelavede stempel, som jeg har skåret med en hobbykniv ud af et viskelæder. Det var min første Letterbox cache. Sjovt at få endnu et ikon på listen over fundne cacher. :)
-
Dette var den sidste cache vi nåede i dag. Klokken var blevet 20, og vi skulle nå en færge til Læsø kl. 21.00 Men vi havde også været i gang med at cache siden kl. 11.00, og med 24 fund og et DNF var vi godt tilfredse på denne sindssygt varme dag.

Icecream Social III & cache #500!

Sunday, September 2nd, 2007

Deltog Icecream Social III (GC14P77) - #498
Event Cache - af elmer-dk

Tak til alle for et hyggeligt event. Dette ishus er ikke mindre end genialt! God hjemmelavet is i kæmpe kugler (jeg kunne kun rumme 2 kugler i bæger + en espresso med 1 kugle.)
Tak til elmer-dk og Gjensen for handlen (bilstrøm til gps og geocoins med glimmer). Jeg fik mest snakket med 2 geocachere, som jeg ikke havde set før. Det var rigtig hyggeligt, og vi fik snakket geocoins og GPS-modtagere, og om nogle af de tekniske muligheder der er. Hvis I har spørgsmål til hvordan man gør de smarte ting vi snakkede om, er I velkomne til at e-maile mig.

Fandt den Københavns bedste is? (GC15JNP) - #499
Traditional Micro Cache - af elmer-dk

15.00 Fundet til iseventet overraskende tæt på eventet. :) Isen i ishuset er uforskammet god, og jeg var nødt til at hente en is i fryseren og spise mens jeg logger den.

Note The (H)julekalender (GCRFRP)
Mystery Small Cache - af Gade

15.30 - “Fundet” med Avatarius og GregersK. På vej hjem fra iseventet besluttede vi os for at tage herud for at finde en mystery som min nummer 500. Vi fandt let bøtten på koordinatet. Der var lidt bytteting i, men ingen logbog! Mugglet? Vi besluttede os derfor for at putte en nødlog i og skrev i den. In: logbog, blyant, gris. Ud: intet.
Har senere fundet ud af at vi ikke fandt den rigtige beholder, så jeg retter hermed denne log fra en found til en note, så må jeg senere komme igen og finde den rigtige.

Fandt den Danmarks »første« (GCTCFY) - #500
Mystery Small Cache - af Gade

Fundet 15.50 sammen med Avatarius og GregersK. Denne opgave fik jeg hurtigt hul på. Men kom ikke rigtig videre før jeg hvisketisket lidt men nogen på chatten. Så var den let løst og i dag, på vej hjem fra iseventet, besluttede vi os for at finde den. Let fundet takket været det gode hint, men pokkers svær at få ud fra sit gemmested og sat på plads igen. Især når der er så mange mugglere at passe på. No trade.
PS: Dette er min cache nummer 500! :D Yay!

Fandt den »Tvilling« (GCRMKV) - #501
Mystery Small Cache - af Gade

Fundet 16.05 sammen med Avatarius og GregersK. Nøj, denne her var besværlig og fortjener mindst 6 stjerner i sværhedsgrad, synes jeg. :) Jeg kom forbi »Fætteren« ved startkoordinaterne for lææænge siden og ledte først længe uden at finde noget, indtil jeg fik nærlæst beskrivelsen grundigere. Tog så et par billeder af »Starutten« med min mobiltelefon. Så tog jeg hjem, hvor jeg et par dage efter fandt ud af en hel del om »Kanutten«, og hvor jeg så skulle lede. Kom igen nogle måneder senere sammen med Avatarius og GregersK og ledte længe ved »Tvillingen« uden at finde noget som helst. Ringede så til Gade og fik hints i hoved og røv, indtil det gik op for os, at vi ledte på den helt forkerte side. Men på den rigtige side kunne vi ikke komme til pga. skurvognene. Et par uger senere kom jeg igen til stedet alene, på vej hjem fra en bytur, og prøvede trods skurvogne at lede lidt efter magneten. Jeg greb ud i blinde et tilfældigt sted for at begynde, og blev overrasket over at mørke at jeg allerede havde fundet den! I dag, måneder senere, kom jeg forbi med GregersK og Avatarius igen for at finde cachen. Den bliver helt sikkert ikke mugglet, for det ser ud til at alle hunde og fugle i københavn har sat sig for at over pisse/skide på stedet, så intet menneske med en smule respekt for sig selv vil rode rundt der. Men hvad skal man med respekt for sig selv, når der er en mystery der skal findes. Så vi fik den fisket frem og logget.

Fandt den THE DANE’S ICECREAM (GC14P0P) - #502
Mystery Small Cache - af ahippe

Fundet 16.40 sammen med Avatarius og GregersK på vej hjem fra iseventet. GregersK fik søde opstød, da vi spurgte om vi ikke skulle købe en is med 4 kugler ved ishuset nær cachen. (GregersK indtog intet mindre end 7 kugler is til eventet, hvor hver kugle var på størrelse med en knytnæve!) Første halvdel af opgaven blev super let løst, men den anden halvedel kunne jeg ikke få øje på. Ledte på helt forkerte steder men fik en dag øje på løsningen og tænkte: doh! Hvor svært an det være? Tog en Travel Bug og lagde intet.

Geocache nummer 300!!! :D

Saturday, December 30th, 2006

Fandt den The old cottage (GCP97Y) - #299
Multi-Cache - af jeske
Fundet 20.20, aftenens første. Opgaven hurtigt løst i fællesskab og cachen hurtigt spottet af GregersK.
In: flåt, Pip-boing-dims
Ud: viskelæder
Cottage

Fandt den Det Periodiske System (GCVJD4) - #300
Mystery micro Cache - af Hr og Fru Danmark
:D :D Nummer 300!! :D :D
Jeg havde ønsket at min 300. skulle være en mystery, da det er min yndlingsslags og denne mystery var sjov og lige i nærheden, så vi tog ud og fandt den. Det var en fed tur hen til cachen gennem krat, buske, og masser af smat og mudder og vand og sjask - godt vi alle havde støvler på. Heldigvis var det mig der spottede cachen :D Sjovt gemmested.
No trade
cache nummer 300

Fandt den Herstedøster (GCP52T) - #301
Traditionel Small Cache - af alias Ormen
Dagens tredje cache. Vi kom kørende, stoppede bilen og så sprang Korfits ud af bilen, rendte hen til det oplagte gemmested og jeg lige i hælene men han hev den frem ca. 3 sekunder efter jeg kom ud af bilen. Dagens hurtigst fundne cache. Park and grab. Da vi loggede tegnede jeg en flåt i logbogen, og mens jeg tegnede opdagede jeg sgu en levende skovflåt som kravlede på min hånd! ,det er en mild vinter når de kræ stadig kravler rundt her den 30/12!
In: flåt (af plastic!)
Ud: intet
Skovflåt i december

Fandt den Nøgleringen (GCVWZA) - #302
Traditionel Cache - af Hr og Fru Danmark
Aftenens 4. cache. Ledte lidt før vi fandt den. Fin idé, men jeg havde desværre ingen nøgleringe med.
In flåt
Ud: intet

Fandt den Muh eller mæh? (GCVBFR) - #303
Traditionel Small Cache - af NerdBird
Der var hverken muh eller mæh denne aften. Vi gik over marken og snakkede om at der da ikke var så vådt som folk skrev i loggene, da der pludselig blev meget smattet. Nå, vi havde heldigvis vandrestøvler på. Vi fandt cachen let og loggede i fred for 4-benede.
In: flåt, ud intet.

Fandt den FORE !! (GCKF4T) - #304
Multi-Cache - af jeske
Aftenens 6. og sidste cache. Der havde været fint vejr hele aftenen men da vi kom til denne hers første trin begyndte det at blæse koldt, og da vi havde fundet cachen og sad og loggede begyndte det at regne, så vi bestemte os for at kalde det en dag.
In: Flåt, puslespil og TB-Anne Turist i Danmark, som nu kan spille lidt golf
Ud: Lurendrejer paddehat

Geocaching fund nummer 250!

Sunday, November 19th, 2006

Så blev der endelig tid til at tage ud og geocache lidt igen. Det blev dagen hvor jeg rundede de 250 fundne caches :D

Men det fedeste ved i dag var at da jeg kom hjem sad jeg lidt inde i geocaching.dk’s chatrum og snakkede med andre geocachere mens jeg loggede mine fund, da en geocacher fra Aalborg, jeg ikke har snakket med før, men som er kæreste med en geocacher, som jeg har snakket lidt med på chatten, spurgte om jeg kendte en der heder Sisse. Det viste sig at hun kendte en af mine rigtig gode gamle venninder helt tilbage fra folkeskolen og gymnasiet. Jeg har endnu ikke helt fattet hvordan hende geocacheren fandt ud af at jeg kendte Sisse, men hvor er jeg glad! Jeg har tidligere prøvet at få fat i Sisse, men hun havde vist hemmelig adresse og telfonnummer, så det kunne jeg ikke. Jeg fik snakket lidt med Sisse over MSN og udvekslet telefonnumre og aftalt at mødes, måske allerede i december. Jeg ved det er underligt at møde folk man ikke har snakket med i en årrække - man har jo begge ændret sig og måske har man ikke så meget at snakke om, men jeg har på fornemmeren at det kommer til at gå med Sisse. Vi har før kendt hinanden, holdt pause og snakket sammen igen og vi har en del til fælles. Men nu får vi se hvordan Anne anno 2006 kommer til at fungere med Sisse anno 2006. :)

Fandt den Kippers in the Jungle (GC6A) - #250
Traditionel Cache - af Klaus Alexander Seistrup
Jubii! fund nummer 250! Og hvilken cache kunne være bedre at fejre denne milesten med end Danmarks første :D
Cyklede hertil fra Ballerup.
Let fundet, men lidt svær at komme til uden at få våde fødder. Cachen var lidt våd indeni og logbogen er fugtig og ved at muldne. Trænger til at komme hjem og blive tørret et par dage og komme i en zip-log bag.
In flåt, hjemmelavet, blå raku-keramik-fisk
Ud: 2 muldne tøjklemmer og et matadorhotel

Fandt den Den Store Danske Geocacher Quiz (GCTDCQ) - #251
Mystery Cache - af MaMiFKa
Rigtig sjov opgave. Løste den for længe siden, men kom først i dag på disse kanter. Brugte lang tid på at bytte, da jeg så mit snit til at score en masse signaturting til min signaturtingsamling, og jeg skulle jo også lægge noget ordenligt i bytte.
In: flåt, karabin, 3 udenlandske mønter, 2 friske AA-batterier og kløver jeg har plukket og lamineret i Irland
Ud: Knippelpind, pengeclips, kina-puzzle, posefisk, mønt, firben, klemme, glasstjerne, terning.

Fandt den Fugletårnet ved Smørmosen (GCXT6Q) - #252
Traditionel Small Cache - af Fotografen
Fin lille cache et smukt sted. Der var blevet mørk, så vi kunne ikke se så meget - må komme tilbage en anden dag og se udsigten fra tårnet.
In: flåt, mærke, 2 glaskugler
Out: gade-terning, The Dane-pin

Fandt den Træbanken (GCXKMT) - #253
Myster Cache - af Fotografen
Dagens 4. cache, fundet i mørke. Rigtig sjov og let mystery cache, og cachen var den tørreste vi har fundet længe. Så en kæmpe Thuja er måske det bedste sted at gemme en cache hvis man vil holde den tør :)
In: flåt
Ud: intet

Fandt den Ved Kildegården (GCZBPX) - #254
Traditionel Small Cache - af Korfits
Fundet i mørke og regnvejr efter vi havde cyklet fra Ballerup og fundet 4 andre caches i Smørmoseområdet. Fint gemmested - var først bange for at den lå et sted, der risikerede at blive ødelagt når folk samler brænde til bålpladsen i nærheden. :)
Tak til Korfits og de 5 elever fra Gl. Hjortespring Skole.
In: flåt og lommelygte
Ud: perledyr og svamp (og opdagede at der var røget en lille kriger ned i min taske, efter jeg havde lukket og lagt cachen tilbage på plads, så jeg tænkte han gerne ville med mig hjem også)

Southside Pub Crawl

Thursday, February 2nd, 2006

Efter at have haft meget sjov med at finde fundet Northside Pub Crawl besluttede vi os for i dag at finde Southstage på rundtur i Dublin nord for floden Liffey. Denne gang blev vi ført rundt til 23 barer + fandt nogle andre caches på vejen. Bla. mit 200. fund :D

didn't find it Vikings and Vicars (GCQ1YC)
Traditional micro Cache - af Kili or bust
Tried to find this but after more than half an hour of searching we gave up. The hint is useless. My GPS already took me about 60 paces from the door.. What i needed was a clue to where to find the cache

Odd One Out! (GCQEP3) - #198
Traditional Small Cache - af Hezekiah
Found 13.55. This was a really nice one. I liked the camoflage :)
No trade

Odd One In! (GCQENP) - #199
Multi Cache Small - af Hezekiah
Found it 14.00. I didn’t understand the part about the steps. What steps to count? Then I read the hint and since the hint is good and the park is tiny, I found it in 2 minutes!
No trade

Swift Liberty (GCQ20K) - #200
Multi Cache Micro - af Kili or bust
This is my geocaching find number 200! Yay!!!
It was a nice place in the city. Took a lot of pictures not to look too suspicious when we were searhing for this. I really enjoyed the hint. First I didn’t get it then suddently I went Ahaa!!
No trade

Castle Rock (GCPZ0J) - #201
Traditional Cache Small - af Kili or bust
Almost gave up on this one… Then suddenly I had it in my hands. Nice one. It felt like the guards/gardas or whatever were watching us all the time. Apart from that it was a very nice and peaceful place.
In: Fingerpuppet and tick
Out: World pin

Southside Pub Crawl(GCJJVZ)
Virtuel Cache - af Bootle
Thanks for the tour. This was a very nice way to see some of Dublin. Just too bad that there wasn’t a real box at the end.
I thought I got this right but after emailing the owner I found out I was wrong. But I’ll be back! :)

Geocache nummer 100!!!

Sunday, March 27th, 2005

Astronomi (GCKTNC) - #99
Traditional Cache - af BazzmanCyklede hertil fra Ballerup. Jeg havde fundet 98 caches og ville i dag gerne finde de sidste 2 for at komme op på 100. Dejlig cykeltur selvom det blæste. Cachen blev fundet. Boksen den er i er ret smadret og skal udskiftes.
Cachen
In: Kelloggs skrammel og edderkop
Ud: Intet

Porsemosen (GCM6GQ) - #100
Traditional Cache - af kakkadueYay!! Dette er min cache nummer 100!!!
Cyklede fra Ballerup til Astronomi og gik derefter hertil for at finde min skat nummer 100. Og det er præsist et år siden jeg købte min gps og fandt den første cache!
Mig med cachenVintergækker
In: Sæbe der var blevet våd og nøglesnor
Ind: 2 glaskugler, sæbebobler og edderkop

Geocache nr. 50!

Thursday, July 1st, 2004

Saksild (GCJBD3) - #50
Traditional Cache - af Panduro

This is my 50th geocache found! - This is the first cache on our geocaching-hiking-tour: Kalundborg -> Samsø -> Hov -> Århus
We took the ferry to Samsø yesterday and slept at a very nice and cheap campsite only for bicyclists and hikers at N55°51.020′ E010°34.113′
Today we went to Sælvig on Samsø and took the boat to Hov and walked to here. Now we will look for a place to sleep and something to eat. Tomorrow we will geocache more.
Note: We didn’t find a place to stay for the night until 3.45 am! But what a place we found :) Shelters filled with nice, fresh straw and a nice toilet too. It was at N56°02.999′ E010°15.759′ and it was very cheap.
No trade
the beach near saksild

Mine første geocaches

Saturday, March 27th, 2004

Oak Mountains (GCHJ0N) - #1
Traditional Cache - af DK-Kronborg

Yay!!! I found my very first cache. Just bought a GPS (eTrex Legend) today and went to find the nearst cache, only a few km. away from where i live.
When i turned on my gps i was only about 250 metres away from the cache and found it quite easily.
This is so much fun and very addictive
In: puzzle
out: Scissors
Min første cache

“Pavillonerne” (GCHVV7) - #2
Traditional Cache - af cowie

22.30
I found my very first cache earlier today. I enjoyed it so much that I had to go look for 2 more after I had dinner.
So this was my first geocaching in the dark.
I rode my bike (White Yamaha DT 175) to the “Pavillonerne”. It’s so nice to unite my 3 big interests: nature, technology and motorbikes :)
The cache was easy to find. The paper in the cache was soaked like others before me have said. I changed the plastic bag but didn’t know what to do about the wet paper.
In: Tiny wine glass
Out: Plastic bug

Ryparken (GCH42E) - #3
Traditional Cache - af DK-Kronborg

My third cache :) Found the it easily though it was dark. When I opened the box I heard some loud noises, looked to the south and saw a beautiful fireforks show. I wonder if that happens everytime someone finds this cache.
In: a hair band
Out: clothes-peg